Nokia 7210 Supernova - Oplysninger om batteri og oplader

background image

Oplysninger om batteri og oplader

Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Denne enhed skal bruges sammen

med BL-4CT-batteriet. Denne enhed skal have strøm fra følgende opladere:

AC-4. Selvom batteriet kan oplades og aflades hundredvis af gange, har det en

begrænset levetid. Når tale- og standbytiderne bliver væsentligt kortere end

normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er godkendt af Nokia,

og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og egnet til denne

enhed. Hvis der anvendes et ikke-godkendt batteri eller en ikke-godkendt

oplader, kan der opstå risiko for brand, eksplosion, lækage eller andre farer.
Modelnummeret på opladeren kan variere afhængigt af stiktypen. Stiktypen er

angivet med en af følgende koder: E, EB, X, AR, U, A, C eller UB.
Hvis det er første gang, et batteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været

anvendt i en længere periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og

derefter frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen af batteriet.

Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden

opladningsindikatoren vises på skærmen, eller inden du kan foretage opkald.
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, før batteriet tages ud.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig

et fuldt ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte

batteriets levetid. Hvis et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste

ladningen med tiden.
Batteriet bør altid opbevares ved mellem 15° C og 25° C. Ekstreme temperaturer

reducerer batteriets kapacitet og levetid. En enhed med et varmt eller koldt

batteri kan midlertidigt gå ud af drift. Batteriers funktionsdygtighed forringes

væsentligt ved temperaturer et stykke under 0° C.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en

metalgenstand, f.eks. en mønt, clips eller kuglepen, forårsager direkte

forbindelse mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. Disse ser ud

som metalstrimler på batteriet. Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri

i en lomme eller taske. Hvis polerne kortsluttes, kan batteriet eller

metalgenstanden tage skade.

© 2008 Nokia. Alle rettigheder forbeholdes.

51

background image

Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis

de er beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever

batterierne til genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med

husholdningsaffaldet.
Celler eller batterier må ikke skilles ad, skæres i, åbnes, bøjes, punkteres eller

beskadiges. Hvis batteriet lækker, må væsken ikke komme i kontakt med huden

eller øjnene. I tilfælde af batterilækage skal huden eller øjnene straks skylles med

vand, eller det kan være nødvendigt at søge læge.
Batteriet må ikke ændres eller reproduceres, og der må ikke indsættes

fremmedlegemer i det. Batteriet må heller ikke nedsænkes i eller udsættes for

vand eller andre væsker.
Forkert brug af batteriet kan resultere i brand, eksplosion eller anden fare. Hvis

du kommer til at tabe enheden eller batteriet, især på en hård overflade, og du

mener, at batteriet er blevet beskadiget, skal du indlevere det til undersøgelse

på et servicecenter, før du fortsætter med at bruge det.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader

eller et beskadiget batteri. Opbevar batteriet utilgængeligt for små børn.